Tab aldrig din barnesjæl.

Sommetider kan jeg blive helt trist over, hvor meget at børn skal motiveres for at bruge deres fantasi i dag, set i forhold til hvordan at jeg husker at det var da jeg selv var yngre. Jeg husker tydeligt hvordan vi vi kunne få timevis til at gå med meget få remedier eller hvordan at Lillesøster og jeg kunne bruge en hel, regnfuld efterårsferie i en hytte i Sverige, hvor det eneste som at vi havde at lege med var 4 små bamser, en stor stak farvet papir, saks, tape og en rulle garn. Derudover havde vi et spil UNO og nogle farveblyanter og det var dét. Og jeg husker ikke at vi på et eneste tidspunkt kedede os.

Nu har børn læssevis af legetøj i alle afskygninger, computere, iPads, mobiltelefoner og hvad ved jeg og alligevel synes jeg ofte at man hører dem klage over at de keder sig. Og hvis de beslutter sig for f.eks. at lege butik, opgiver de det igen hvis ikke at de så lige har nogen plastik-mønter. Havde det været os dengang, så havde vi da bare leget at vi havde nogen penge, klippet nogen i karton eller brugt en håndfuld små sten. Men i dag skal der alt for ofte graves dybt for at åbne for deres fantasi.

Derfor glædede det mig virkelig at se hvor kreative en flok af ungerne i fritidsordningen var i dag, da vi stillede op med diverse muslingeskaller, sneglehuse, grene, sten og så en helt masse lim, tuscher, rulleøjne og perler og så bare gav dem frie hænder. Der blev kreeret små dyr, figurer og fint malede sten i stribevis og fantasien fik bare frit løb. Nogen af pigerne legede for fuld skrue samtidig med at de klistrede og samlede, mens andre bare sad dybt koncentrede og kreerede små finurlige ting. Selv holdt jeg mig til at male lidt på et par sten, imens jeg iagttog de små poders flittige hænder.

Det var så meget at min fantasi kunne række til.