Normalt er jeg ikke typen der sætter mig store mål. Jeg har erfaringer med at hvis at jeg sætter for mange mål for mig selv, så ender jeg ofte med nederlag og dårlige dage, hvis at jeg ikke var i stand til at leve op til dem alligevel. Så jeg har mere bare nogle større/mindre "basis-mål", som jeg forsøger at minde mig selv om hver dag når at jeg slår øjnene op.
"Basis-mål" i min hverdag:
1. Planlæg dagen, for at undgå angsten.
2. Tal med nogen, hvis at du kan mærke ubehag.
3. Tag én dag ad gangen.
4. Fortsæt med at genskabe dig selv.
Før i tiden blev jeg ofte tvunget ud i at målsætte mig bestemte ting, især under mine indlæggelser synes jeg at det har været noget, som at de har prioriteret højt. Men jeg er nok bare den type person, som har brug for at sætte mål, som at jeg mere eller mindre er sikker på at jeg kan opfylde. Satte jeg mig f.eks. et mål om at kunne starte på en uddannelse til august, så ved jeg at jeg ville gå i hverdagen og presse mig selv til ting, som jeg reelt ikke var klar til og dermed glemme at lytte til mine følelser/behov og det ville på sigt bare gøre mere skade end gavn. Så jeg tager dagene og tingene, som de kommer og sørger for at planlægge og forberede mig bedst muligt på kommende udfordringer.
Sådan har jeg det også - det fungerer ikke for mig med mål. Jeg har også oplevet, at de prioriterede det højt under indlæggelser - og at der ikke var plads til at arbejde på en lidt anden måde. Desværre. Godt, du har muligheden for det nu - at vi har :-)
SvarSletKnus og tanker <3
Det kender jeg virkelig godt. Er lige blevet henvist til ny afdeling, og de bliver ved med at spørge hvad mit mål med behandlingen er. Mit eneste svar er indtil videre at jeg gerne bare vil leve.. Hvilket åbenbart ikke er nok for dem - desværre.
SvarSlet