Monday, bloody Monday.

Mandag morgen og hjemmesygeplejersken har lige været her (læs mere om hvordan at det foregår her) og selvfølgelig var det Hejren. Jeg kan virkelig undre mig over hvordan at det kan lade sig gøre for et menneske at formulere sig så hårdnakket og komme med så meningsløse konklusioner, som at hun er i stand til. Denne gang handlede det om ferien.

Som tidligere nævnt er det ikke så meget for min skyld at de kommer på besøg, men mere for at OUH og personalet i mit botilbud kan føle sig trygge i at der bliver holdt øje med mit helbred. Men nu har jeg på en måde vænnet mig til at de kommer og det giver mig en tryghed at vide at personalet er trygge. Men også den tryghed var Hejren i stand til at få fjernet. Hun fortalte at der her i ferien vil være en del af deres personale, som ikke er vant til at være her i området, for at få det til at gå op med at de alle skal holde deres ferie og at det derfor nok ofte ville være én sygeplejerske, som at jeg ikke kendte, der kom. Jeg sagde så at det var helt fint med mig, jeg er principielt ret ligeglad med hvem som kommer, bare at der kommer nogen.

Men så slynger hun da lige ud at det ville være bedre, hvis at de, på de dage hvor at det var en som var uvant til at komme her, bare ringede og hørte hvordan at jeg havde det, istedet for at komme på hjemmebesøg. Jeg prøvede så at forklare at de jo ikke er i stand til at se gennem en telefonsamtale og jeg ser ud til at have det dårligt og at jeg jo bare kan lade være med at tage telefonen, hvis det var det jeg ville. Men ifølge hende gav det slet ingen mening at de skulle komme, for hvis ikke at de kendte mig, så havde de jo intet at sammenligne min tilstand med og kunne ikke vurdere noget alligevel. Og fordi at jeg ved at hun ikke er til at rokke ud af flækken, så opgav jeg bare at forsvare min holdning og svarede med et par ligegyldige "ja ja"-er. Så takket været hende kan jeg nu forvente at der ingen kommer, selvom at jeg faktisk er berettiget til et bestemt antal timer fra dem. Ergo har hun lige brudt den aftale der var lavet. Og som om at det ikke var rigeligt, så sluttede hun lige af med at sige at det nok (som hun sagde "heldigvis") mange gange ville være hende der kom, for hun havde ikke ferie her nu. Jeg kunne have slået hovedet ind i væggen bare ved tanken om at den eneste, som at jeg kommer til at se hele ferien er Hejren og ellers vil jeg bare få et telefonopkald og blive spurgt om jeg er OK.

Jeg føler mig lidt svigtet. Og jeg kan ikke engang drøfte det med nogen, for Blomst er syg. Så jeg sidder bare tilbage med en forvirring, om det er mig der er sart eller om jeg har en pointe i det, som at jeg gav udtryk for.