Fortvivlelse og forløsning.

Som en del af min behandling, har Overlægen på afdelingen på OUH forlangt at der to gange i ugen kommer en hjemmesygeplejerske på besøg hos mig, for at tjekke op på min fysiske tilstand. Jeg ville mene at det var noget, som at Solstrålen og Blomst sagtens ville kunne gøre, men Overlægen mener at en sygeplejerske er i stand til at se ting, som de ikke er. Så jeg har bare accepteret at de dukker op, hvis det er dét der skal til for at Overlægen er tilfreds med min process.

De kommer altid mandag og fredag om formiddagen og de ringer altid 15-30 minutter før at de kommer, så at jeg lige kan nå at forberede mig på det, da jeg hader uventede besøg og har ekstremt svært ved at åbne døren når jeg ikke ved hvem der står på den anden side. Jeg er meget dårlig til overraskelser. Men i dag dukkede sygeplejersken op som aftalt, men desværre var det Hejren, som jeg har lidt svært ved at døje. Der er flere forskellige, men jeg synes ofte at det er Hejren der kommer. Hejren er en meget bestemt dame, som ofte får sagt ting på en ubehagelig måde ifølge mig, fordi at hun ikke genforklarer hvad hun mener når jeg så tolker ting forkert eller misforstår hendes ord.

Jeg havde allerede da jeg vågnede mærket at mit overskud lå i minus idag efter gårsdagens familiearrangement og var derfor lidt i syv sind om hvor vidt at jeg skulle tage på arbejde eller ej. Jeg har en meget fleksibel aftale med mit arbejde om at jeg ikke skal komme, hvis at jeg ikke har overskuddet, da formålet med at jeg har det, er at jeg skal få det bedre og skabe glæde i hverdagen og ikke at jeg skal presse mig selv udover mine grænser. Da Hejren så spurgte om at jeg skulle afsted på arbejde i dag og jeg fik fremsagt at jeg overvejede at tage en fridag, fordi at jeg ikke følte at jeg havde overskuddet, reagerede hun prompte med at få sagt at dét bestemt var at springe over hvor gærdet var lavest. Det ramte mig ret hårdt, da jeg jo egentlig var en smule stolt over at jeg havde klaret mig igennem arrangementet igår og derfor var træt i dag, men da hun så sagde som hun gjorde, fik hun mig straks til at føle mig utilstrækkelig. At min "sejr" igår ikke havde nogen som helst betydning, hvis at jeg ikke var i stand til at tage afsted i dag også. Dette kørte rundt og rundt i mit hovede, alt imens at hun snakkede videre om overspringshandlinger og dårlig disciplin, men jeg hørte slet ikke efter, jeg var slået ud.

Da hun var gået, var jeg bare helt nede med flaget og følte mig tvunget til at tage afsted, selvom at jeg var helt kvæstet. Heldigvis fik jeg mig selv overtalt til at skrive til Blomst, som jeg vidste at var på arbejde i dag, og spørge om hun havde tid. Det havde hun utroligt nok og fem minutter efter stod hun i døren. Jeg forklarede hende situationen og hun havde et helt andet synspunkt på det og fik mig faktisk overbevist om hvor vigtigt at det er at jeg lytter til mig selv og ikke tog det så dybt ind på livet hvad Hejren havde sagt. Hun mindede mig om at Hejren ikke kender mig, som de gør og ikke ved hvor lidt at der skal til at slå mig ud når jeg er udmattet. Jeg fortalte hende at jeg var så bange for at de ville blive skuffede over mig på arbejdet hvis at jeg ringede og meldte mig syg og hun foreslog at jeg ringede derned og forklarede min chef situationen og fortalte at jeg var bange for at skuffe dem. Blomst gik ud et øjeblik, jeg ringede og fik selvfølgelig afkræftet hele min teori om at de ville være skuffede over mig og fik at vide at det var helt i orden at jeg sygemeldte mig og slappede af i dag. Jeg lukkede Blomst ind igen og hun gav mig et stort kram og sagde igen at det var MIG der var vigtig at passe på og at jeg var god nok som jeg nu er. Lige hvad jeg havde brug for.

Så jeg blev hjemme i dag, jeg har fået slappet af i både hovede og krop, og trods at jeg har svært ved at lytte til mine behov og acceptere mit manglende overskud, så kan jeg godt følge Blomst i at det nok var dét at jeg behøvede i dag.