A sisters love.

I dag er det 16 år siden at Lillesøster kom til verden. Jeg kan slet ikke forstå at hun er blivet så stor, for det føles som om at jeg slet har ændret mig særligt meget, hvor hun tværtimod bare er groet, både fysisk og mentalt i det seneste år. Lillesøster og jeg har altid fungeret godt sammen. Selvfølgelig har vi haft vores kvaler, det har alle søskende, men samlet set har vi altid haft det godt med hinanden, trods de 3,5 års aldersforskel. Som små har vi leget sammen, rigtig meget og vi har haft kæmpe glæde af hinandens selskab. Og nu hvor at vi er blevet ældre, er der faktisk ikke noget, som at vi ikke kan snakke om. Om det så er noget godt, noget skidt, tvivl eller nysgerrighed der opstår hos en af os, så tøver vi ikke med at spørge hinanden til råds og vi nyder hinanden selskab.

Jeg sætter virkelig stor pris på Lillesøster. Jeg kan huske at flere af mine klassekammerater i folkeskolen ofte fortalte om hvor meget at de hadede deres søskende og hvor irriterende at de var, men jeg har aldrig kunnet sætte mig ind i det, for jeg elskede jo Lillesøster og vi legede sammen hver eneste dag. Og under mine indlæggelser, der savnede jeg til tider Lillesøster mere end at jeg savnede mine veninder. Hun kender mig helt ind til benene og forstår mig på et helt andet plan end nogen anden og vigtigst, - hun accepterer mig og ser op til mig, selvom at jeg egentlig er et ret så dårligt forbillede. Så jeg håber virkelig på at Lillesøster og jeg altid vil stå hinanden nær, jeg kan ikke forestille mig et liv uden hendes tilstedeværelse.

Tillykke med fødselsdagen og de 16 år Lillesøster, jeg elsker dig så højt.