24. juli 2014

Killinge-kuller.

Som tidligere nævnt her, så skal jeg have nyt liv i huset i form af en killing, når at han bare er stort nok til at komme fra moderen og allerede nu, går jeg rundt og er skruk. Jeg glæder mig simpelthen sådan til at få selskab af sådan en lille pelsklump og han kommer med garanti til at blive forkælet ud over alle grænser. En af mine naboer/veninder, jeg vil kalde hende T, har lige fået sig en killing i mandags, en kær, lille og rødstribet én af slagsen og igår gik jeg så lige på "barselsbesøg" hos hende, for at se den. Og herreste Gud, hvor er den bare sød.

Jeg havde lynhurtigt lige hæklet en lille mus efter denne opskrift (som at jeg selvfølgelig ikke fik taget et billede af) til hende, som en form for "barselsgave". Til jul havde jeg hæklet en mus af samme slags til Katten hos Mor og Far og den faldt virkelig i god jord og blev en af favoritterne, så selvfølgelig skulle T's lille mis også have en. Her i dag modtog jeg så et billede fra hende af sin killing i fuld gang med at massakrere den lille mus. Heldigvis forsikrede jeg T om igår at der er garanti på musen; går den i stykker, så hækler jeg gerne en ny.

Efter at have været hjemme for at se killingen, så glæder jeg mig bare endnu mere til at få min egen og mon ikke at der bliver hæklet et par mus mere inden da, som kan ligge klar når han kommer hjem.

T's killing med sin mus.
Det nyeste billede af min lille Sofus.

2 kommentarer:

  1. Eeej, sådan en vil jeg også lave! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er super simpel og katte elsker den bare! :-D

      Slet