Forklædt som druknet mus.

Jeg har en vane med at gå en tur mindst én gang om dagen for at rense tankerne og at opsuge lidt frisk ilt til hjernen. I dag valgte jeg at gå lige omkring middagstid, solen skinnede, vinden blæste en let brise og det var egentlig dejligt vejr. Lige indtil at jeg var cirka halvvejs på min sædvanlige rute og hørte det første tordenbrag i det fjerne. Lidt efter mærkede jeg den første dråbe i panden, kort efter endnu én og før end at jeg vidste af det stod jeg midt på en skovsti i det styggeste skybrud og tordenvejr. Først forsøgte jeg at søge ly mellem træerne, men allerede på det tidspunkt var jeg blev ret våd af regnen, så jeg opgav og besluttede mig for bare at komme hjem i en fart.

Resultatet var at jeg trådte ind af døren i min bygning så drivende gennemblødt, at jeg efterlod et spor af vand efter mig hele vejen ind i opgangen og op ad trappen. På vejen mødte jeg en af mine naboer, en ældre mand, som kiggede på mig og udbrød: "Jamen lille pige dog!". Jeg smilede bare til ham og luskede hen til min lejlighed, låste mig ind og gik i gang med at blive bare nogenlunde tør igen.

Efterfølgende skrev jeg så en besked til mine forældre med teksten "Så blev luften (og jeg) da vist lige renset. Jeg vælger altid at gå tur på de bedste tidspunkter.", hvortil at Far svarede: "Så sparer du da et brusebad i dag ;-)". Tak for opmuntringen Far, tusind tak. Så i mangel på medlidenhed fra Far og Mor, valgte jeg bare at slappe af og tørre med film, hyldeblomstsaft og riskiks og ikke bevæge mig udenfor mere i dag, bum.

Halløjsa skybrud, rart at møde dig.