6. juli 2014

Bedstemors kakaosnitter.

Denne portion passer til en lille bradepande eller rund form (ca. 25 cm. i diameter). En dobbelt portion passer til ovnens bradepande.

Ingredienser:
Mørdej:
250 g. hvedemel
85 g. flormelis
150 g. koldt smør
0,5 æg

Kokosmasse:
150 g. kokosmel
175 g. sukker
3 æggehvider
40 g. kakaopulver
0,25 dl. vand


Andet:
2-3 spsk. hindbærmarmelade

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 250 grader.
  • Bland flormelis og mel i en skål.
  • Gnid smøret ind i melet til at det er ensartet og smuldret.
  • Bland ægget i og ælt dejen godt igennem.
  • Tryk dejen ud i en form/bradepande.
  • Bag bunden i 6-8 minutter. Den må ikke tage for meget farve.
  • Afkøl bunden.
  • Indstil ovnen til 180 grader.
  • Bland kokosmel, sukker, æggehvider, kakaopulver og vand i en gryde over lav varme, til at det har en "grødet" konsistens.
  • Smør et lag hindbærmarmelade på den nu afkølede bund.
  • Bred kakaomassen ud over bunden ovenpå marmeladen.
  • Bag kagen igen ved 180 grader i ca. 25 minutter.
  • Lad kagen afkøle i mindst 20-30 minutter før at den skæres ud, ellers er den umulig at skære.
Lækker, saftig og "tung" kage, men altid en vinder. Selvom at den indeholder en del søde sager er den ikke overdrevet sød pga. mørdejen og marmeladen i midten. Kagen holder sig fugtig i flere dage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar