Det er efterhånden et stykke tid siden, d. 18. august for at være mere præcis, at Joy og jeg var til koncert med Magtens Korridorer. Joy havde fået fribilletter af sine forældres venner og hun spurgte derfor om at jeg ville med, selvom at jeg ikke har noget særligt forhold til bandet. Så vi tog afsted, jeg med forventningen om kun at kende "Hestevisen".
Opvarmningen var overladt til Michael Falch, en lidt sjov kombination af de to kunstnere, hvis at du spørger mig, men han imponerede faktisk og fik virkelig publikum i stemning. Og så har han åbenbart boet i Sønderborg en del af sit liv og faktisk skrevet en sang om byen, hvilket var til stor glæde for publikum!
Da vi var ved at være godt varme, trådte Magtens Korridorer på scenen og jeg blev virkelig positivt overrasket. Jeg kendte flere af sangene og de skabte en helt vanvittig god stemning. Joy og jeg hoppede og sang for fuld skrue og humøret var helt i top!
Efter koncerten (og 3 ekstranumre!) tog vi hjem til Joy for at klæde om og tog derefter videre i byen, hvor der var myldrende mange mennesker, da gymnasierne i byen havde holdt PUT-fester og diskotekerne derfor tillod alle (også dem under 18) med gyldigt studiekort gratis adgang. Men vi havde en virkelig dejlig aften med masser af grin, drinks og ikke mindst dans og god musik.
 |
| Til koncerten. |
 |
| Hvis du læser med, så holder jeg virkelig af dig Joy. <3 |
Og her var sangen om Sønderborg og teksten til.
Michael Falch - Nederlaget i '64
til at holde en pige i hånden
Hun var to år ældre; jeg husker jeg tænkte
da hun kyssede mig; Nå, gør man sådan
Det var Mette i Sønderborg,
hende med det sorte Mireille Mathieu-hår
Og jeg kunne instinktivt mærke, at dether var alvor
da hun lagde sin hånd på mit lår
Og jeg cyklede hjem gennem Sønderborg,
elektrisk af læber og duften af hendes hår
Med en bule hvor jeg ikke havde slået mig
hvor jeg cyklede hjem gennem Sønderborg
Og da Mette en dag fyldte 12
havde jeg købt biografbilletter
007, og nøj, hvor vi grinede i Kino
lige dér hvor Bond-bilen letter
Og bagefter på kaffebar
drak vi giftiggrøn orangeade
Og jeg blev svimmel som en dykker i dybet
da hun kyssede mig midt ude på Perlegade
Og så gav jeg hende det største, jeg kunne give:
Min komplette samling Beatles-singler i etui
I wanna hold your hand, She loves you og Please, please me -
men om mandagen gjorde Mette det forbi
Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte både næse og mund dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen
Da jeg endelig mødte Mette igen
var vi begge blevet 20 år ældre
Jeg havde spillet i byen, da hun kom om bag ved
og sagde: Godaften, kan du mon kende mig?
Jeg spurgte, om hun havde passet godt på
den kærlighedsgave, jeg havde givet hende
Med hun lignede et spørgsmålstegn - de Beatles-singler,
dem kunne hun slet ikke mindes
Jeg havde ellers troet, de stod sikkert i blandt
klenodier som hendes barns første tabte tand
Så der stod jeg og holdt skansen som sidste mand
da Mette igen forsvandt ud i det tabte land
Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte med blødende hjerte dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen
Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte mit uskyldige hoved dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar