13. august 2014

Fishcakes med tun og laks.

(10-12 stk.)

Ingredienser:
190 g. fisk (jeg brugte en blanding af tun i vand og laks på dåse)
2 små forårsløg, fintsnittet
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. tykmælk
1 tsk. oyster sauce (valgfri)
Salt og peber

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Bland alle ingredienser godt sammen med en gaffel i en skål.
  • Smag til med salt og peber.
  • Form kugler (ca. en spsk.), placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade. Det er nemmest at forme dem ved hjælp af én hånd og en ske, der er lidt våde.
  • Tilbered i 15 minutter til gyldne og gennembagte.
Lækre og nemme fishcakes med et asiatisk touch. Man kan med fordel drysse med sesamfrø inden at man sætter dem i ovnen, det giver en let og nøddeagtig smag. Jeg brugte mine som fyld i pitabrød sammen med sprøde grøntsager og en yoghurt-baseret dressing og de er også rigtig gode på rugbrød med en stribe remoulade. Kan nedfryses.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar