31. august 2014

Glimt fra hverdagen 5.

Jeg fandt en digtsamling i min skuffe.
Min lille Sofus vokser. 5 små uger endnu!
Er der noget mere sejt, end Angry Birds sodavand?
Desværre smager det bare af tropic, ikke af fugl.
En tudse i vejkanten på en mørk aften.
Og en skæg, grøn flyve-fyr (guldsmed).
Jeg havde kjole på til en frokostaftale med Far... 
...og vi besøgte Bedstefars gravsted.

Koncert og bytur.

Det er efterhånden et stykke tid siden, d. 18. august for at være mere præcis, at Joy og jeg var til koncert med Magtens Korridorer. Joy havde fået fribilletter af sine forældres venner og hun spurgte derfor om at jeg ville med, selvom at jeg ikke har noget særligt forhold til bandet. Så vi tog afsted, jeg med forventningen om kun at kende "Hestevisen".
Opvarmningen var overladt til Michael Falch, en lidt sjov kombination af de to kunstnere, hvis at du spørger mig, men han imponerede faktisk og fik virkelig publikum i stemning. Og så har han åbenbart boet i Sønderborg en del af sit liv og faktisk skrevet en sang om byen, hvilket var til stor glæde for publikum!
Da vi var ved at være godt varme, trådte Magtens Korridorer på scenen og jeg blev virkelig positivt overrasket. Jeg kendte flere af sangene og de skabte en helt vanvittig god stemning. Joy og jeg hoppede og sang for fuld skrue og humøret var helt i top!

Efter koncerten (og 3 ekstranumre!) tog vi hjem til Joy for at klæde om og tog derefter videre i byen, hvor der var myldrende mange mennesker, da gymnasierne i byen havde holdt PUT-fester og diskotekerne derfor tillod alle (også dem under 18) med gyldigt studiekort gratis adgang. Men vi havde en virkelig dejlig aften med masser af grin, drinks og ikke mindst dans og god musik.

Til koncerten.
Hvis du læser med, så holder jeg virkelig af dig Joy. <3

Og her var sangen om Sønderborg og teksten til.


Michael Falch - Nederlaget i '64

Det var første gang, jeg fik lov
til at holde en pige i hånden
Hun var to år ældre; jeg husker jeg tænkte
da hun kyssede mig; Nå, gør man sådan
Det var Mette i Sønderborg,
hende med det sorte Mireille Mathieu-hår
Og jeg kunne instinktivt mærke, at dether var alvor
da hun lagde sin hånd på mit lår

Og jeg cyklede hjem gennem Sønderborg,
elektrisk af læber og duften af hendes hår
Med en bule hvor jeg ikke havde slået mig
hvor jeg cyklede hjem gennem Sønderborg

Og da Mette en dag fyldte 12
havde jeg købt biografbilletter
007, og nøj, hvor vi grinede i Kino
lige dér hvor Bond-bilen letter
Og bagefter på kaffebar
drak vi giftiggrøn orangeade
Og jeg blev svimmel som en dykker i dybet
da hun kyssede mig midt ude på Perlegade

Og så gav jeg hende det største, jeg kunne give:
Min komplette samling Beatles-singler i etui
I wanna hold your hand, She loves you og Please, please me -
men om mandagen gjorde Mette det forbi

Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte både næse og mund dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen

Da jeg endelig mødte Mette igen
var vi begge blevet 20 år ældre
Jeg havde spillet i byen, da hun kom om bag ved
og sagde: Godaften, kan du mon kende mig?
Jeg spurgte, om hun havde passet godt på
den kærlighedsgave, jeg havde givet hende
Med hun lignede et spørgsmålstegn - de Beatles-singler,
dem kunne hun slet ikke mindes

Jeg havde ellers troet, de stod sikkert i blandt
klenodier som hendes barns første tabte tand
Så der stod jeg og holdt skansen som sidste mand
da Mette igen forsvandt ud i det tabte land

Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte med blødende hjerte dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen

Det var mit nederlag i '64
Jeg tabte mit uskyldige hoved dér i 1964
Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage
På de singler, jeg aldrig fik igen
og på hvor Mette hun mon forsvandt hen
Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen

24. august 2014

Hjemmelavet granola.

(ca. 350 gram)

Ingredienser:

40 g. honning (kan erstattes med sirup)
30 g. vand
20 g. neutral olie
65 g. havregryn
65 g. fibermüesli
35 g. mel
20 g. farin
20 g. sukker
20 g. rosiner
20 g. solsikkekerner
1 nip salt

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 150 grader.
  • Bland honning, vand og olie i en skål. Bruger du ikke flydende honning, så giv blandingen 20-30 sekunder i mikroovnen, for at smelte honningen en smule.
  • Bland de resterende ingredienser i en anden skål.
  • Hæld honning-blandingen over de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen.
  • Bred blandingen ud i et enkelt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Sæt bagepladen i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Tag bagepladen ud og vend rundt i granolaen med en spatel/palet.
  • Sæt bagepladen i ovnen i atter 10 minutter.
  • Tag pladen ud af ovnen og vend igen rundt i granolaen.
  • Sæt bagepladen tilbage i oven og hold herefter øje med den.
  • Vend i blandingen hvert femte minut indtil at granolaen er sprød og knasende. Pas på ikke at brænde den på, for hvis først at havregrynene er blevet brankede er den svær at redde.
  • Lad granolaen køle helt af på bagepladen.
  • Opbevares i en lufttæt beholder i op til 3 uger.
Hjemmelavet granola slår bare alle slags købe-müesli! Er der nogle af ingredienserne i min version, som at du ikke kan tåle/lide, så kan du bare erstatte dem med hvad du føler for. Gode eksempler kunne være tørret frugt, nødder, græskarkerner, kokos eller måske endda tilføje lidt hakket chokolade til blandingen, når at den er nedkølet. God fornøjelse.




Yoghurt med granola og friske brombær.

"I always knew looking back on the tears would make me laugh, but I never knew looking back on the laughs would make me cry."

I dag havde jeg en frokostaftale med Far, som at jeg virkelig så frem til. Der har været lidt stille på bloggen i den sidste tid og det skyldes at jeg har haft en lidt tumult periode med en del manglende overskud, triste tanker og ensomhed. Så egentlig bare en lidt skæv periode. Så der var rigtig dejligt at Far kom forbi. Vi ville egentlig have været ude at spise på en asiatisk restaurant, hvor at de kører "mongolian barbeque"-princippet, men fandt så ud af at det kun var til aften og derfor kun kørte a la carte til frokost. Så vi endte op med Jensens Bøfhus, de har da trods alt en salatbar, som til dels kunne dække vores buffet-lyster.

Da vi sad og spist, kom vi ind på rigtig mange emner og da Far så nævnte "Stafet for Livet" fordi at Mor (som er kampagneleder for Kræftens Bekæmpelse), Bedstemor, måske Lillesøster og jeg selv, skal deltage, som frivillige i arrangementet, kom vi til at snakke om Bedstefar. Da årsdagen for hans bortgang nærmer sig, jeg har følelserne uden på tøjet i øjeblikket og at Far den anden dag havde fundet sine gamle dartpile, (vi spillede altid dart før Bedstefar blev syg, læs mere her) endte vi begge med at sidde med blanke øjne og virkelig kæmpe med tårerne. Vi bad derfor om regningen og valgte at gå en tur forbi Bedstefars grav på vej ned til bilen. Da vi stod foran graven og det hele blev synligt, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere. Heldigvis lagde Far en arm om mig og vi stod lidt og jeg lod tårerne løbe.

Vi gik så ned til bilen igen og skiftede emne til noget lidt mindre alvorligt og bragte den muntre stemning tilbage på banen og kørte i Bilka for at hente noget maling. Mor og Far er nemlig ved at renovere huset, således at deres før køkken/stue/spisestue/gang/badeværelse/spisekammer, nu bliver til et samtalekøkken og en stue. En ordentlig omgang, men det går stille og roligt i den rigtig retning efterhånden. Så vi kørte lige forbi deres hjem, afleverede maling, hilste på Mor og Katten, hentede en bakke æg til mig og så kørte Far mig hjem igen. Alt i alt en dejlig eftermiddag med både smil og tårer.

Da jeg atter var hjemme tog jeg lige på et lille opdaterings-brombær-rov, denne gang dog UDEN overraskende skybrud. Jeg tror efterhånden at jeg snart har nok bær til en omgang hjemmelavet marmelade! Denne gang vovede jeg mig lidt dybere ind i et budskads, hvilket resulterede i at jeg blev ret fyldt med burrer og andet natur-blad-skrammel. Da jeg så stod udenfor min hoveddør og forsøgte at befri min kjole og mit tørklæde for det værste fnuller, kom min nabo lige forbi og det første hun sørger om er om jeg nu var væltet igen. Super rygte, som at jeg har fået mig der; hende der vælter i grøften. Jeg forsikrede hende så om at nej, denne gang var jeg frivilligt gået ind i krattet.

Herefter besluttede jeg mig for at tage resten af eftermiddag med fødderne oppe, en varm trøje på og en gammel Morten Korch film i fjernsynet og bare koble lidt af med en kop te. Og helt ærligt, det var lige hvad at jeg havde brug for. I de sidste par uger, har jeg nemlig haft ekstremt store problmer med at sove og jeg er efterhånden ved at være i kritisk søvnmangel, så jeg håber snart at det vender. Det har jeg brug for, da jeg på tirsdag skal på Jobcenter til samtale omkring at starte op i noget nyt aktivering, for at igen at få noget at stå op til og skabe lidt input i min hverdag, hvilket jeg også tror bliver rart nok. Jeg nød hvertfald rigtig godt af min tid i fritidsordningen før sommerferien. Så nu må jeg se hvad ugen bringer, jeg krydser fingre for det bedste, jeg kunne godt bruge lidt medgang nu.

21. august 2014

Glimt fra hverdagen 4.

Jeg gik på brombær-rov og blev, endnu engang,
overrasket af et skybrud. 
Skybruddet var dog udbyttet værd.
Jeg gik mig en tur...
...og så en lille, sød killing.
Jeg mødte Far i Netto...
...og undrede mig, da jeg læste "skolepasser",
som skole-spasser... 
Jeg købte Havrefras, som forsikrede mig om at selvom at
det ikke så sådan ud, så var der det rigtige antal gram i pakken.
Og så gjorde jeg et kup på lækre, økologiske varer til SPOT pris!

Små tærter med nektarin og brombær.

(6 små tærter)

Ingredienser:

Fyld:
180 g. nektarin
80 g. brombær
2 spsk. sukker
1 spsk. hvedemel
1 tsk. vanillesukker

Andet:
1 rulle tærtedej (eller 1 portion hjemmelavet)
1 spsk. vand
1 spsk. flydende honning

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Skær nektarinerne i mundrette stykker.
  • Bland nektariner, brombær, sukker, hvedemel og vanillesukker i en skål.
  • Udstik cirkler af tærtedejen.
  • Læg 1-2 spsk fyld på halvdelen af cirklerne.
  • Fugt kanten af cirklen med en våd finger.
  • Læg en anden cirkel ovenpå og tryk kanten med en gaffel.
  • Prik/skær et par lufthuller i toppen.
  • Bland vand og honning og pensl tærterne. Dette vil gøre dem gyldne og sprøde.
  • Bag tærterne i 12-15 minutter til at dejen er gennembagt.
En god, lille snack, hvis at man trænger til noget sødt og ikke alt for usundt. De er også supergode at have i fryseren i tilfælde af uventede gæster eller bare en pludselig trang til noget sødt.



Hjemmelavede æblechips.

(ca. 2 dl.)

Ingredienser:
1 stort æble

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 100 grader varmluft.
  • Skær æblet i så tynde skiver som muligt. De må gerne være nærmest gennemsigtige.
  • Placer skiverne i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir.
  • Tør skiverne i ovnen til at de er sprøde.
Lækre, knasende æblechips. De smager ligesom dem, som at man kan købe til overpris i butikkerne og da æblesæsonen så småt er startet, er det bare med at komme igang med at lave disse chips selv.




17. august 2014

Chokoladekage eller muffins.

Denne portion passer til en lille bradepande eller rund form (ca. 25 cm. i diameter) eller ca. 12 muffins.

Ingredienser:
195 g. hvedemel
200 g. sukker
40 g. kakao
125 ml. olie
2 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
250 ml. vand
1 tsk. vanillesukker

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Bland alle ingredienserne i en skål.
  • Rør sammen til at dejen er ensartet og uden klumper.
  • Hæld dejen i en smurt form.
  • Bag i ca. 25-35 minutter eller til at en tandstik kan stikkes ned i kagens midte og trækkes op uden at våd dej hænger ved. Hvis du vælger at lave muffins, skal de bage i 15-18 minutter.
Blød og luftig chokoladekage, som altid falder i god jord hos både børn og voksne. Man kan sagtens peppe dejen op med et par spiseskefulde chokoladeknapper, hvis at man vil gøre kagen ekstra lækker.

Jeg brugte dejen til en fødselsdagskage til en af mine naboer.

Bare en lille ting.

Her i morges da jeg gik ud i fælleskøkkenet for at koge min havregrød, sad en af mine naboer, en ældre mand, Allan, i en stol derude. Jeg hilste bare, som jeg plejer og spurgte så om han ventede på nogen. Han sagde så at ja, det gjorde han, for han ville nemlig få gæster til brunch, da det var hans fødselsdag. Straks sagde jeg jo selvfølgelig tillykke og spurgte så om de skulle have lagkage, hvor til at han svarede at nej, det blev bare rundstykker og ost.

Da jeg så havde spist morgenmad besluttede jeg mig for at bage en kage til ham, nu da han ikke skulle have lagkage. Det blev en saftig chokoladekage pyntet med cupcake-topping, friske brombær og flag. Resultatet blev ikke fantastisk, men dog godt nok til at jeg følte at jeg kunne forære den væk.

Jeg pyntede færdig og gik så ned og afleverede den til ham og han blev noget så glad, hvilket også gjorde mig glad. Jeg elsker at glæde andre, ikke mindst med noget hjemmelavet eller finurligt. Og hvis noget skulle være interesserede i opskriften på kagen, så er den her.


13. august 2014

Fishcakes med tun og laks.

(10-12 stk.)

Ingredienser:
190 g. fisk (jeg brugte en blanding af tun i vand og laks på dåse)
2 små forårsløg, fintsnittet
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. tykmælk
1 tsk. oyster sauce (valgfri)
Salt og peber

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Bland alle ingredienser godt sammen med en gaffel i en skål.
  • Smag til med salt og peber.
  • Form kugler (ca. en spsk.), placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade. Det er nemmest at forme dem ved hjælp af én hånd og en ske, der er lidt våde.
  • Tilbered i 15 minutter til gyldne og gennembagte.
Lækre og nemme fishcakes med et asiatisk touch. Man kan med fordel drysse med sesamfrø inden at man sætter dem i ovnen, det giver en let og nøddeagtig smag. Jeg brugte mine som fyld i pitabrød sammen med sprøde grøntsager og en yoghurt-baseret dressing og de er også rigtig gode på rugbrød med en stribe remoulade. Kan nedfryses.



En dag som babysitter.

Eller rettere sagt "katte-sitter". T skulle nemlig en tur til hovedstaden i et døgns tid, hvilket betød at hendes kære, lille pelsklump skulle være alene hjemme. Så derfor spurgte hun mig om at jeg ikke lige ville give ham lidt mad og opmærksomhed. Mildt sagt var der ikke noget, som at jeg hellere ville, han er noget af det dejligste og mest kælne lille væsen. Så efter at have fodret ham snuppede jeg ham med op i min lejlighed og lod ham udforske hver en krog. Jeg måtte dog opgive at blogge indtil at han faldt i søvn i min seng, da han bestemt ikke mente at min opmærksomhed skulle falde på computeren, men på ham. Jeg har virkelig nyt det pelsede selskab og kan knapt vente til at jeg selv forøger min husstand med et lille miavende krapyl. (7 uger og 1 dag endnu!)

Vi tog et killinge-selfie.
Der udforskes på kommoden...
...og bag gardinet...
...og bag fjernsynet.
Selv under puderne.
Han byggede en lille hule. 
Og tog så et lille hvil.
"Du troede at du skulle blogge, hva'? Næ nej!"
Lidt hygge blev der også tid til.
Og til sidst overvandt trætheden ham.
Her er min egen lille pelsklump forresten!
Jeg kan ikke vente med at få ham hjem.

11. august 2014

Glimt fra hverdagen 3.

Midt imellem Jørgen og Jytte, stod Sveske.
En snegl på vej'n er tegn på regn i Spanien.
Friske æg: - nu med fjer. 
En alternativ kuglepen i Netto.
Jeg fandt en ægte Luna-fra-Bamse-og-Kylling-jakke
i min lokale genbrug!
Udbyttet af et lille æblerov. Og jeg ved allerede hvordan
at de skal bruges i morgen!
Mine æber er ufatteligt tørre, men jeg har erhvervet mig
en ny læbeopmade med vitaminer. Og hindbærduft.
Danskvand og hyldeblomstsaft er ret godt.