Jeg er et meget privat menneske, så det var en stor beslutning at vælge at opgive mit 100%'s privatliv, men vi er begge helt enige om at vi minimum skal have fundet en 2 værelses, sådan så at vi kan få hver vores værelse. Men jeg er rigtig positiv omkring det og efter et møde med ledelsen af mit botilbud, fandt jeg ud af at de også er enige i at det måske er ved at være bedst for mig at rykke herfra og at de selvfølgelig vil gøre alt i deres magt for at jeg kan beholde mine fantastiske kontaktpersoner, Blomst og Solstrålen selvom at jeg flytter. Så nu leder Joy og jeg med lys og lygte efter et sted, som kan leve op til vores behov til vores lille husholdning bestående af os to, Marvin the Marsvin og lille Sofus.
For ja, det er på fredag at jeg skal op og hente min lille kattemis hjem. Han er endelig gammel nok til at komme fra sin mor og jeg er, for at sige det mildt, ved at sprænges af utålmodighed. I knap 15 uger (3 uger før hans fødsel) har jeg nu ventet på ham og nu kommer han endelig hjem. Jeg kan slet ikke vente på at få sådan en lille, spindende, kælen og legesyg pelsklump hjem og jeg er sikker på at han bliver første prioritet i mit liv, mit lille barn.
Så jeg føler mig utrolig voksen for tiden med alle de beslutninger og ændringer der skal tages og samtidig stresser det mig helt vanvittigt. Jeg er elendig til ændringer og dette rod med bolig ryster hele mit fundament godt og grundigt, men jeg forsøger at forholde mig positiv, om ikke andet på ydersiden.
Pyha, jeg får helt ondt i maven - jeg hader sådan noget! Usikkerhed omkring fundamentet, det er simpelthen forfærdeligt. Du ved, at jeg står i sådan noget lignende lige også. Puha!
SvarSletJeg håber virkelig, at det kan lade sig gøre, at du kan beholde Blomst og Solstrålen <3