8. september 2014

Stafet for Livet 2014.

I lørdags blev Kræftens Bekæmpelses arrangementet "Stafet for Livet" (læs mere her: afholdt i min by og da Mor er kampagneleder, så skulle vi selvfølgelig deltage som frivillige, både Mor, Far, Bedstemor, Lillesøster og jeg. Far og jeg stod primært for al teknikken, som bestod i chip-kodede armbånd, som talte hver enkelt deltagers løbede runder. Bedstemor og Lillesøster stod i teltet, som skulle sørge for mad og drikke til alle de frivillige og Mor var som altid lidt over det hele. I forvejen havde Mor og Bedstemor syet de fineste tasker, som også blev solgt på pladsen.

Bedstemor, Lillesøster og jeg var på pladsen fra kl. 09.00 til 22.00 og Mor og Far blev der under hele stafetten, det vil sige hele natten. Selve stafetten blev skudt i gang lørdag kl. 12 og kørte så i 24 timer, kun afbrudt af en enkelt pause under lysceremonien. Bedstemor havde købt et lys til både Lillesøster og jeg og vi sad alle fem sammen og så lysceremonien. Og det var helt umuligt for nogen af os at holde tårerne tilbage. Forestil dig 250 tændte lys der brænder i mørket, lyden af "Carry You Home" af James Blunt og 800+ mennesker, der i tavshed bare står og mindes de savnede, som tabte kampen imod kræften. Det bliver ikke meget smukkere.

I år var der også en kagekonkurrence, som jeg selvfølgelig, kraftigt opfordret af Mor, valgte at deltage i. Jeg vandt desværre ikke, men det havde jeg bestemt heller ikke forventet, flere af de andre deltagere havde bestemt en del mere erfaring end jeg og alle kagerne var super flotte. Men jeg fik et diplom for deltagelse, så jeg var ganske godt tilfreds!

Alt i alt en utrolig smuk og herlig dag, vejret var perfekt og jeg var sammen med hele min familie i at støtte en af de bedste sager overhovedet. Jeg ved endnu ikke hvor stort et beløb der er samlet ind på dagen, men det finder jeg ud af en af de kommende dage. Og nu til en billedstorm:

Mor og Lillesøster til sidste års stafet.
Lillesøster, Bedstemor og jeg.
Lillesøster og jeg.
Lillesøster og jeg overtog, da pølse-sælgerne skulle til pause...
...og jeg truede hende med tangen.
Lillesøsters og min pose, min til venstre.
Alle lys-poserne.
Lysceremoni.
Lysceremoni med live-musik. Alt for smukt.
En af Mors og Bedstemors hjemmesyede tasker,
som nu bor hos mig.
Min kage for pyntning.
Den færdige kage.

4 kommentarer: