Her i sidste uge tog jeg til audition på en teaterkoncert, baseret på Sanne Salomonsens sange, som gerne skulle være klar til at have premiere midt i januar 2015. Det var en bekendt, som havde gjort mig opmærksom på det og synes at jeg bestemt skulle tage til audition, fordi at "jeg kunne jo synge!". Ikke noget af betydning efter egen optik, men jeg tænkte at det da kunne være meget sjovt at prøve. Jeg modtog en mail, hvori at der var en liste med forskellige sangmuligheder, som at man kunne vælge imellem samt information om tid og sted på gruppe-koregrafi-audition og individuel sang-audition, så jeg gik gang med at studere sangene lidt. Selve opsættelsen er lavet, som en hyldest til Sanne Salomonsen, så det var primært hendes sange man kunne vælge.
Jeg tog så derind på dagen, udfyldte de papirer, som nu skulle udfyldes og så gik det ellers til koregrafi-audition, hvilket heldigvis var overkommeligt, selv med mine to venstrefødder. Musikken og stemningen var god og trinene var rimelig basis, så det gik OK. Efterfølgende blev vi alle sendt ud og derefter kaldt ind én efter én, til individuel vurdering. Jeg sad ude på gangen med min iPod og lyttede sangene igennem en sidste gang og følte mig egentlig på ret fast grund. Da det blev min tur gik jeg ind, sagde hej og stille mig foran produktionen og så gik klappen ellers ned, som at jeg aldrig har prøvet det før. Jeg har været vant til at gå til drama, synge i kor og lignende og jeg har heller aldrig haft problemer med at fremlægge i skolen eller holde foredrag, men her koksede mit hovede, alt blev sort. Havde de spurgt mig om min adresse eller Mors navn, ville jeg højest sandsynligt ikke kunnet svare. Vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg forklarede at det nok var en blanding af fordømmelse, præstationsangst og så dét at jeg havde lagt syg i dagene op til og derfor nok ikke kunne yde maksimalt, men de formåede at få mig lidt ned på jorden igen, sagde at jeg bare kunne synge noget andet, hvis at jeg følte mig bedre tilpas med det og pludselig mærkede jeg, at hvis at det skulle være, så skulle det være nu. Så jeg stillede mig om bag ved dem, så de sad med ryggen til og sang, efter bedste formåen, "Fireflies" med Owl City, da det var den eneste tekst der lige dukkede op i mit hovede. Efter første vers og omkvæd, gik klappen igen ned og jeg stoppede brat op, hvorefter at produktionen vendte sig om og begyndte at klappe. De var meget glade og forstod slet ikke min nervøsitet, da de mente at jeg lå i den stærke ende vokal-mæssigt og at de sagtens ville kunne arbejde og udfordre min stemme meget mere. Jeg følte at jeg løftede mig fra jorden af lettelse, så jeg takkede, smilede og svævede ud af lokalet med et smil printet i ansigtet.
Så nu venter jeg bare på en mail fra dem med mere praktisk information omkring øve-tider og rollefordeling, mens sommerfuglene leger tagfat i maven på mig.
Så hvis nogen skulle finde dette interessant, så skulle forestillingen gerne være stablet på benene til premiere fredag d. 16. januar 2015 og så opføres 3 gange mere i den efterføgende weekend. Forestillingen hedder "Kød og Blod" og er en amatørproduceret teaterkoncert. Billetterne koster 100 kr. og kan købes på
www.billetto.dk. Her er hvad produktionen selv skriver om forstillingen:
"Teaterkoncerten Kød & Blod sætter ikke spørgsmålstegn ved menneskets reaktionsmønstre, tanker og ageren. Den viser ikke, hvad der er rigtigt og forkert, den konkluderer ingenting – derimod fremlægger den mennesket som det er. Dystert, kærlig, kedeligt, roligt, uroligt, farlig, ærligt, ærgerligt og særligt.
Teaterkoncerten Kød & Blod er ikke én sammenhængende historie, men en samling af mange små 'fortællinger' - en form for collagefortælling. Musikken er det bærende element i forestillingen og vi har valgt, at sende denne velgørende musikhyldest til Sanne Salomonsen, som tak for hendes fuldstændige fantastiske musik igennem tiden. Vi har nyfortolket musikken og tilføjet et twist af rebelsk karisma og vanvittighed. Vi kan ikke vente med, at præsentere det for jer.
Igennem en undersøgelse af elementernes indbyrdes relation og følsomhed, har vi skabt en sanselig, rå og rustik scenografi med fokus på lag og overflade. Scenografien har taget form efter eksperimenter med forskellige stofligheder, transparente overflader og projektering på disse. De fire elementer bliver hermed reflekteret i en, på samme tid, simpel, abstrakt og poetisk scenografi. Sanseligheden i elementerne, kroppen og karakterernes ord har været en afgørende inspiration for udarbejdelsen af både koncept og scenografi.
Vi eksperimenterer med at gøre rummet mellem de medvirkende og publikum mindre. Målet er helt fysisk at arbejde med publikumsrummet på den måde, at de medvirkende kommer tættere på tilskueren."
Mere information kan forefindes her.
