I dag da jeg kom hjem, lugtede jeg simpelthen langt væk af bål-røg. Det er sådan at jeg for at gøre mit for at være til gavn for samfundet, så arbejder jeg på deltid i en fritidsordning 3 dage i ugen. Børnene i den gruppe hvor jeg er, er mellem 5 og 7 år, så det er virkelig en dejlig (og livlig!) flok at bruge tiden sammen med. Der er tonsvis af spørgsmål at besvare, perleplader at lave og historier at lægger øre til. Og i dag, faktisk hver onsdag, er der så bål hvor "de voksne" laver en eller anden form for bålmad, som børnene så kan få. I dag stod den på "Pytt i Panna", som trods det interessante (norske) navn egentlig bare er en omgang biksemad af kartofler, pølser og diverse grøntsager, som bliver smidt i et bålfad med lidt krydderier og så bliver stegt over åben ild. Dertil kunne børnene så lave sig et snobrød også. Jeg endte dog med at lave en 6-7 snobrød også, da tålmodigheden slap op ved et par stykker og jeg endte derfor med at lugte fælt af røg.
Det var dog rigtig hyggeligt at sidde sammen med ungerne og snakke om alt mellem himmel og jord, for der lægges hverken skjul på fantasi, selvtillid eller nysgerrighed i den alder og jeg nyder virkelig den ligefremhed, som børn endnu besidder. Man skal ikke tænke så meget for at afkode, om der mon nu er en skjult mening eller hentydning i deres ord, de siger bare tingene, som de nu er uden at skulle pakke alting så grundigt ind i højtidelige udtalelser eller snørklede forklaringer.
Trods en hyggelig dag er jeg dog en smule træt i hovedet, jeg har med sikkerhed fået mit sociale behov opfyldt i dag, da jeg også lige nåede at have en samtale med min søde kontaktperson Blomst inden at jeg tog på arbejde. Ikke nogen særlig alvorlig samtale, bare en god snak hvor det ene emne egentlig bare tog det andet.
I morgen er fridag fra arbejde, men jeg skal desværre bruge det meste af den i toget, da jeg skal til læge-kontrol (som jeg er en gang imellem) på OUH. Jeg er ikke nervøs for kontrollerne, som jeg var i starten, jeg gider bare ikke derover. Både læger og sygeplejesker er rigtig søde, men jeg synes at det er anstrengende at skulle bruge en hel dag på turen til Odense. Dét at skulle sidde 2 timer i toget hver vej, for at komme til en kontrol der varer omkring 20 minutter og egentlig bare er en konstatering om at ting går OK, irriterer mig en smule. Derudover er jeg altid helt udmattet mentalt efter sådan en dag, fordi at det er en udfordring for mig at skulle planlægge det hele, så det passer med bus, tog, samtaler og mine rutiner, hvilket er et større puslespil. Men ja, da jeg i mandags ringede og spurgte om der var mulighed for at få en ny tid for at slippe for at skulle afsted, fik jeg at vide at ja, der var da en ny tid: - til september. SEPTEMBER?! Nå, så måtte jeg jo bide i det sure æble og hanke op i mig selv og få det overstået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar