23. oktober 2014

Farvel til teenageren.

Ikke fordi at jeg selv vil mene at jeg har været meget oprørsk eller noget i mine år, som teenager, men nu er de officielt slut. Jeg er blevet 20 år og hermed er jeg trådt ind i et nyt årti af mit liv, i går, d. 22 oktober. Jeg bryder mig ikke om at være i centrum og derfor har fødselsdage altid været noget, som at jeg ikke har brudt mig særligt om. Jeg ved aldrig hvordan at jeg skal reagere på gaver, sang og opmærksomhed, så oftest undlader jeg bare helt at fortælle at jeg har fødselsdag. Og derudover mener jeg ikke ligefrem at min fødsel er noget der bør fejres. Men nu, hvor at jeg er så aktiv på facebook, som at jeg er, kan man jo ikke undgå opmærksomheden, så jeg har lært bare at leve med den.

Men jeg vil dog erkende, at på trods af min negative tilgang til min egen fødselsdag, så havde jeg virkelig en dejlig dag, som blandt andet bestod af en dejlig morgen (mere om det en anden god gang), en snak + gåtur med Blomst, frokost på en café med mor, kaffe hos Bedstemor, fine gaver og så en dejlig aften i selskab med de bedste teater-folk i produktionen på teaterkoncerten "Kød og Blod", som at jeg jo er en del af, nu da vi har taget hul på prøverne. Angående teater, så er det bare det sjoveste, som at jeg længe har været med til, jeg glæder mig allerede til gangen efter, når at jeg tager hjem fra en prøve, timerne er fyldt med impro-teater, drama-øvelser, sang, musik og latter, hvilket bare giver mig så meget. Jeg er helt høj på endorfiner, når at jeg forlader lokalet.

Så alt i alt en super god dag.

Mor smed dette billede af mig op på Facebook.
Frokost med Mor.
Jeg fik den lækreste gulerodssuppe med kylling og timian.
Dette lækre bestik var gaven fra Bedstemor.
Jeg bagte en kage til teater-folkene, som de døbte
Græskaret Herpes-Henning. Det siger lidt om stemningen!
En af vores øvelser, vi hygger os virkelig. Det er så fedt!
Og så havde jeg min nye kjole på i det flotte
efterårsvejr, hvor at solen faktisk skinnede!

1 kommentar:

  1. Et forsinket (forsigtigt) tillykke med fødselsdagen :-) <3

    SvarSlet